Quantcast
Channel: Fejlmedicinering – Bizzen – IT & Business
Viewing all articles
Browse latest Browse all 4

Syg holdning til sygehus-it koster fortsat dyrt

$
0
0

 OBS: Rettet den 9.2.2010. Rettelser og en undskyldning til regionsformand Bent Hansen anført i kursiv.

Hver af landets 5 regioner skal have sit sygehus-system, for det er sundt for konkurrencen og forhindrer et fordyrende monopol! Sådan lyder den seneste argumentation fra de 5 regioner.

Deraf burde vel følge, at landets 12 politikredse skal have hvert sit sagsbehandlingssystem, at hver af de 98 kommuner og hvert ministerium skal have sit CPR-system etc. etc.? Eller?

Regionernes pressemøde

Regionerne har i dag et mylder af elektroniske patientjournaler (EPJ), men det er man i færd med at få reduceret, og det er jo fint. Men der skal altså stadig være 5 styks for at undgå monopolfare.

Påstanden om, at 5 EPJ-systemer er et udtryk for sundt købmandsskab blev præsenteret på et pressemøde for få dage siden, og argumentationen er gengivet hos Version2.

Direktører fra regionerne hævdede på pressemødet, at hvis der blot blev satset på 1 system, ville den pågældende leverandør sandsynligvis misbruge sit monopol til at presse priser op.

23 EPJ-systemer

Men a pro pos monopoler. Var det ikke også en slags misbrug af midler fra de offentlige monopolers side – fra amternes side, da de fik udviklet mere end hver deres EPJ-system. Det blev til omkring 23 kombinationer af EPJ-systemer til i alt 2-3 milliarder kroner. Systemer, der ikke engang kunne “tale sammen” om patienterne.

Spørgsmålet er også, om der stadig bliver tale om misbrug i den hellige selvbestemmelses navn.

Politikernes tab af ansigt

Eller er det noget helt andet der er på spil? Tænk på, hvilket tab af ansigt, det for eksempel ville blive for regionernes formand, Bent Hansen (S), hvis regionerne havde besluttet at satse på ét fælles system og valget gik hans egen region, Midtjylland, imod. (Tilføjelse den 9.2.2010. Region Midtjylland var den, der ved fødslen havde flest EPJ-systemer, og her valgte man til sidst at satse på det, som var udviklet til Århus Amt).

Politikerne i det tidligere Århus Amt postede omkring en halv milliard kroner i det såkaldte Århus-EPJ, der blev startet i 2000, og først fuldt ud implementeret på 1 sygehus i 2010.

Århus-EPJ dyrest pr. indbygger

Intet EPJ-system har været dyrere pr. indbygger. Snart bliver tallet dog mindre pinligt, for Århus-EPJ skal som nævnt erstatte alle andre systemer i de amter, der indgår i Region Midtjylland. Det har regionen, anført af Bent Hansen, der også var den tidligere Århus-amtsborgmester, besluttet. (Tilføjelse d.9.2.2010 Jeg skyldes Bent Hansen en undskyldning. Som påpeget af læser, var han Viborgs Amtsborgmester, og netop Viborg var bemærkelsesværdigt tidligt ude med små gode og enkle systemer)

Sagen er desuden, at hver af de 5 regioner bliver dybt afhængig af deres leverandør. Man udskifter ikke lige “nervesystemet” på sygehusene, dels fordi en ny implementering med dataoverførsler m.v. er hundedyr og svær (ingen standard for “nervesystemet”), dels fordi tusindvis af læger, sygeplejersker og lægesekretærer skal uddannes i at bruge det nye system.

Stakkels de embedsmænd, der sendes i byen for at fremstille regionalpolitikernes mærkelige beslutninger, som logiske.

Fælles basissystem

Tænk, hvis man fra starten havde fået udviklet ét fælles basissystem, som også var på pensum på landets uddannelsesinstitutioner for læger og sygeplejersker. Så ville de desuden slippe for at skulle lære et nyt komplekst system, hvis de flyttede til nyt amt. Umuligt havde det jo ikke være med et fælles behandlings-system, for sygehusene havde i forvejen ét fælles system for det administrative vedr. patienter (det røde/grønne system).

Et basissystem for behandling skulle blot være “godt nok”, blot rumme “need to have” på de områder, der har fælles karakteristika. Så kunne der være konkurrence på de væsentligste fagspecifikke moduler, der burde lægges til.

Overambitiøst

I stedet fik man det forkromede, vildtvoksende “nice to have” på alskens områder. En overambitiøs, overkompleks satsning, der på mange punkter mislykkedes både i relation til de daglige brugere, læger og sygeplejerskerne, men også i relation til patienterne.

En evaluering gennemført på Edinburgh Universitet af godt 100 forskellige EPJ-systemer synes i øvrigt at tyde på, at de store fordele ikke indfinder sig.

Nytænkning nødvendig?

Så måske er det på tide at starte helt forfra. At nytænke problemstillingen. At satse mere på muligheden for fritekstsøgning (bred søgning på f.eks. cpr-nummer med resultater vist med de mest aktuelle først). Og altså at satse på et fælles basissystem, som de bedste af de eksisterende moduler kan knyttes til.

Jeg er i øvrigt ikke bekendt med, om danske systemer indgår i Edinburgh undersøgelsen, men jeg har tidligere fortalt om fejlmedicinering på dansk grund udløst af problemer med EPJ-systemernes medicinmoduler. Og danske læger har jo i flere sammenhænge fortalt om systemerne som tidsrøvere.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 4

Latest Images

Trending Articles


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tebreve med hæklede blomster


Flandre Scarlet (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)